En mikroskopisk historie

En mikroskopisk historie

Af Lars Onslev

Det har altid været en del af menneskets drøm at kunne se fjerne ting tæt på (teleskopi) og bittesmå ting i forstørrelse (mikroskopi). Det er ikke kun en naturvidenskabelig drøm, men også udtryk for en almindelig lyst og nysgerrighed til at se, det, der ligger uden for vores synsfelt.

Trangen til at forstærke det menneskelige syn og se ind i den mikroskopiske verden har ført til store videnskabelige gennembrud. Mikroskopi er således grundlaget for vores forståelse af materialers struktur og levende stoffers opbygning. Mikroskoper spiller også en meget vigtig rolle for diagnosticering og behandling af sygdomme, ikke mindst sygdomme som skyldes mikroorganismer.

Vi plejer at tilskrive hollænderne og englænderne æren for mikroskopet for ca. 400 år siden. Men faktisk anvendte kineserne efter sigende ganske imponerende mikroskoper for mere end 3200 år siden. For enden af et rør med en form for linse af glasagtig (man er ikke helt klar over linsens beskaffenhed) iagttog de prøver med forstørrelser x 100. Graden af forstørrelse kunne de regulere ved at variere mængden af vand i røret. En konstruktion man i øvrigt fint kan lave hjemme i køkkenet eller stuen, hvis man har mod på at prøve.

Ægypterne, grækerne og romerne vidste også godt, at glas brød, forstørrede og bøjede lyset, og kunne bruges som en lup til at forstørre ting med. Men de brugte det i højere grad kirurgisk bl.a. ved at bruge denne indsigt til at skabe effektive brændeglas til at lukke åbne sår hurtigt. Op igennem middelalderen blev der også arbejdet med mikroskoper rundt omkring på de nyåbnede universiteter.